Opel GT

Restaurering i 2002 (scannede billeder fra forrige ejere)

Restaurering 2006:
Uge 2: Afmontering og påbegyndelse af pladearbejde
Uge 3: Pladearbejde på venstre forskærm, vanger og bund
Uge 4: Ny bagdel, grunde og seale
Uge 5: Højre forskærm, næsten færdig med venstre bagskærm

Klik på lille billede for forstørrelse, billedet åbner i nyt vindue.

2002: Da jeg købte GT'en fulgte der en stabel billeder med af istandsættelse i 2002. Det er mest gået på renovering af motoren, hvilket er godt gjort. Men far bander deres svejsninger langt væk!
Her er motoren splittet ad. Den har bl.a. fået nye stempler.
Her er bunden skåret ud og ny bli'r svejset i.
Det er disse svejsninger far bander langt væk.
Motorrummet er malet og den nyrenoverede motor sænkes i.
Januar 2006, uge 2:
Far ankommer i Chevy'en som er læsset med diverse svejseværk og pladeværktøj. Max har foræret far en skiferie for at lave den, selvom far selvfølgelig ikke vil ha' noget for det.
Far har skrevet i støvet på køleren, så vi kan huske hvornår det var.
Lidt lak-historik. Den har været orange, mørkerød, koboltblå, metallik-mørkeblå og metallik-vinrød - hvilket den skal være igen.
Så går vi i gang med at skille den ad. Her er hvad skørtesættet gemte. Det er altid meget værre, når man går i gang med at åbne op.
Flere skærmkanter.
Far banker forsigtigt for at få skørtesættet løs.
Afmontering af "øjnene".
Så er der efterhånden kun karrosse med motor tilbage. Vi har spredt ruder, tank og kasser med diverse smådele over hele huset og i diverse skure.
Venstre og højre side foran dørene.
Far laver ny snude og reparerer gællerne.
Sådan former man en skærmdel.
Derefter klippes det syge af og det nye svejses på.
Her ses en rådden vange før og efter.
Det hele blev formet op igen, det gamle blev klippet af og det nye svejset på.
Max tilpasser Golf GTI fjedre til Lille Dyt.
Far måtte hjælpe med at sætte dem på, de er rimeligt kraftige.
Her hjælper Max far med at holde et stykke ny bund, som skal svejses præcist i.
Januar 2006, uge 3:
Vangen i højre side skal også laves helt fra bunden ligesom i venstre side.
Her ses det færdige resultat og den nederste del af højre skærmkant er nu lukket igen.
"Salmebøgerne" som far og Max kalder dem. Der er så mange usle lapper uden på hinanden at man kan bladre i dem som en bog. Her ses 4-5 lag, men i venstre side var der op til SYV lag!
Højre forskærm får en grundig tur ala venstre side fik.
Her er min yndlingspladesmed indrammet! :)
Bunden er formet og klar til at blive svejset i og på sidste billede ses det færdige resultat.
Januar 2006, uge 4:
Max er alene på værkstedet. Han skærer rumpen af og går i gang med at lave en ny.
Her er hvad der gemte sig indeni. Ikke nær så slemt som under forskærmene. På sidste billede ses bagdelen som blev skåret af.
Ny rumpe under produktion. Buerne, hvor udstødningen stikker ud, skal passe præcist.
Svejsningerne slibes til.
Her er nye beslag til kofangeren under produktion.
På billede to ses tydeligt forskellen på ordentligt håndværk. På billede tre ses den helt afslebne og rettede kofanger.
Lidt glasfiberarbejde må der også til. Skørtesættet trængte til lidt forstærkning i spidsen.
Max har givet alt nøgent metal noget specielt og meget giftigt grunder (rustdræber). Derefter blev alt sealed (det hvide med grå). På sidste billede ses almindelig grundingsmaling af alt nyt.
Februar 2006, uge 5:
Så kommer far igen og går i gang med at lave en ny pladedel til højre forskærm. Man starter med et stykke plade ...
som tilpasses vha. varme, det gamle klippes ud og det nye holdes til.
De ligner jo hinanden meget godt, det nye og det gamle stykke.
Det færdige resultat.
Højre fordør er blevet ordnet med tin hele vejen ned.
Endnu en "salmebog" - udklip af venstre bagskærm.
Vi har købt nogle skærmkanter til en gammel Golf, som selvfølgelig ikke passer ...
men det kommer de til.
Pladearbejde er håndarbejde!
Men maskinen kan tage lidt af det grove.
Der skal selvfølgelig også bruges en til højre side.
Dagens høst af fraklippet rust.
Rumpen indeni er nu blevet som ny og venstre bagskærm er ved at være klar.
Det er noget biks at få inderskærm og yderskærm til at passe præcist.
Far drikker ikke øl, som de fleste andre håndværkere, til gengæld går der uanede mængder kaffe (se kombineret kopholder og -varmer), skildpadder, flødeboller og Elvis musik til!
  Fortsæt til restaurering 2006, uge 9-14


2007-02-14