Pan

Pan er mit lille sommerhus, som ligger på Møn, nærmere betegnet Ulfshale.
Pan er et lille træhus (bygget i mahogni) på 37 m2 på en lille naturgrund på 286 m2. Pan ligger et stenkast fra Møns bedste badestrand og en lille gåtur fra både skov og hede - og Nyord, hvis man orker det, som er en hyggelig lille fredet ø.

Her kan du se et flot luftfoto min søster har taget fra taget af hendes eget hus.

Da Pan er så lille købte vi i 2008 en gammel, muggen campingvogn, som vi satte i stand og som nu fungerer som Tims værelse og gæstehus. 

Se hele istandsættelsesprojectet her.


Pan har en lidt anderledes historie - du kan se før-billeder og "gå en tur" i huset længere nede:

Mine bedsteforældre (farmor og farfar), har kommet på Møn siden de var helt unge og ligget i telt på Ulfshale Campingplads. De cyklede derned med min nyfødte far i en trailer efter en af cyklerne, de badede i havet og fyldte teltet med hø, som de derefter kravlede ind og sov på.

I ca. 1959 blev de allerførste grunde udstykket på lejebasis (15 år) i Ulfshale, det var faktisk min far, som var 15 år dengang, der overtalte sine forældre til at leje to grunde lige ved siden af hinanden, det var først i ca. 1967 det blev muligt at købe grundene. Min far købte sin lille grund for sine konfirmationspenge. Der blev bygget et lillebitte træhus på hver grund (Puk og Pan), med et endnu mindre "hus" på midten af grundene - lokum, for dengang var der hverken el, vand eller kloakering. Min far skaffede store mahogni kasser fra Snusfabrikken, Nordre Fasanvej, for billigt sku' det være. Så jeg er den heldige indehaver af noget så sjældent som et hus bygget i mahogni !

I ca. 1968 blev der kloakeret og lagt vand ind og siden hen kom der osse' el til - stor luksus !
I 1972 byggede min bedstefar til, det gjorde han ved at bygge en "vinkel" rundt om huset, så stuen blev længere, der kom et lille soveværelse til og der kom både entre og stort badeværelse til ude på den ene side af huset. Træk og slip og karbad var lidt af en sensation dengang !

Lige siden jeg var en lille pige (lige siden jeg kan huske, faktisk) har det af en eller anden grund altid heddet sig at jeg skulle ha' Pan en gang. Da min elskede bedste døde som den sidste, havde min far forinden overtaget huset, så jeg fik det ikke. Indtil en dag for et par år siden, min far havde noget vigtigt at fortælle mig ! Jeg var ved at gå til af nervøsitet over hvad det mon kunne være, for han ville ikke ud med noget. Da han kom, spurgte han om jeg var interesseret i Pan ? Tjah, tjoh, hvad han mente med det, for jeg havde jo både hus og have og masser af udgifter nu ? Jo, for han havde planlagt at forære mig det !!! Jeg blev totalt paf og vidste ikke hvad jeg skulle sige, hvilket jeg sagde. Så var det far sagde "at jeg da bare kunne sige tak" - det er simpelthen mit livs mest fantastisk gave nogensinde !!! Jeg er sikker på, at det er mine bedsteforældre der har "givet ham" idéen, han siger selv at han gerne ville beholde de små huse i familien, så min søster har fået hans hus, som ligger ved siden af. "Søstrene Green" har nu plantet en hæk imellem grundene, men med en havelåge imellem ,for vi har jo været vandt til at rende frem og tilbage mellem husene, siden vi var helt små.

I påsken 2000 gik vi i gang med at friske det op, dvs. det var faktisk ikke slemt, vi tapetserede med glasvæv i soveværelset og malede så ellers på livet løs over det hele: lofter, vægge, karme, paneler, vinduer og døre - og en enkelt kommode blev det osse' til. Det er utroligt hvad maling, nye gardiner og lamper kan gøre !  :)

Her kan du se billeder af hvordan huset så ud, da jeg overtog det, altså inden vi greb malerpenslerne.

Her kan du "gå en tur" i huset ved at klikke på fotovinklerne:

2008-10-26