TASKER!

Jeg er også ret vild tasker!!! Elsker et stort udvalg, så jeg altid har en der matcher mit outfit og lejligheden.
De må også godt være specielle, jeg hader jo alt som er ordinært - og det må aldrig blive kedeligt (mit livsmotto).
Jeg er vild med gamle gennemsigtige pleksi-tasker fra halvtredserne, som matcher mine ditto sko.

Her kan du se lidt af min samling, hvis du har lyst.

Klik thumbnail for større billede, det åbner i et nyt vindue.

To små, fine gennemsigtige pleksi-tasker fra 50'erne, begge med rhinstene.
To lidt større gennemsigtige pleksi-tasker fra 50'erne, men uden rhinstene.

Den første har indstøbt sølvglimmer, den anden har et udskåret geometrisk mønster.

Min absolutte yndlingspleksi-taske - helt gennemsigtig og med to dobbelte rækker rhinstene. Her ses den med og uden tørklæde i. Det er nemlig smart, for det første kan man gemme hvad man har i tasken og for det andet kan man på den måde matche hvad man har på.

Den cremefarvede pleksi-taske er magen til, men uden rhinstene.

De gennemsigtige tasker åbner mulighed for at samle flotte ting som kan ses igennem tasken. På første billede en konfetti-pleksi pudderdåse og pilleæske og fin gammel, folde-ud glimmerkam - alt fra 50'erne.

Det andet billede viser et moderne læbestift-etui, et fint perle-læbestift-etui fra 50'erne og en smart pilleæske, formet som en læbestift med masser af røde rhinstene.

  To fine gamle "carry-alls" fra 50'erne.
Den første med indstøbt lyserød perlemor og den anden med indstøbt sort blonde. Den der opfandt dem, har ment at de indeholdt alt hvad en kvinde kunne få brug for: læbestift, pudder, kam, spejl og plads til cigaretter (her har jeg Dankortet i stedet). De vækker altid opmærksomhed.
Min mest mærkelige taske - lavet af folkevognsbaglygter!
Det tog lang tid at overtale Max til at lave den, men bagefter syntes han det var skægt med alle de kommentarer jeg fik. Jeg har klistret en rød baglygte ind i den, så den også lyser.
Og en juletaske - jamen, det må man da eje!
En fin corsage, jeg fik til min 40 års fødselsdag.

Og min hverdagstaske gennem tre somre, den fik Max gratis med da han købte to Curious (Britney Spears) parfume-produkter.

To hverdagstasker om vinteren:
En lækker lædertaske hvor der står "Green" på - bogstaverne er slagtet fra en Søstrene Grene taske i sin tid.

Og en sjov 60'er-agtig taske fra Søstrene Grene, rummer lige det den skal.

Tre sort/hvide tasker.
Jeg har fået nummer to af min søster.
Den tredie forestiller en stor flaske Chanel No. 5.
En fin gammel tidlig 60'er taske med paraplyholder på siden.

Og en Mickey Mouse taske, som jeg tror er en madkasse, men er ikke sikker. Jeg har fået den af min bror, da jeg elsker den gamle Mickey.

Hvor tit står man ikke lige og har brug for to liter shocking pink maling?
Den sjove tube er købt på et marked i Italien.

Den lyserøde perlemorstaske, som ligner indpakningen til et påskeæg er også en go' hverdagstaske om sommeren.

Den pink Oilily puddeltaske har jeg fået af Jesper og Rasmus.

Et lille lyserødt kys - selskabstaske fra Friis & Co.

Og en fin, lyserød perlemorstaske med horn-hanke.

Skæg Coca-Cola taske, lavet af cola-dåser i Afrika. Max hader den.
Min røde bryllupstaske.
Og en gammel sort yndlingstaske.
Alle tre små selskabstasker.
Lille, fin lavendel-rosa taske med stor rhinstenslukning.
Sjov lille selskabstaske lavet af net, man kan lægge en serviet indeni, så småting ikke falder ud.
Også en yndlings-selskabstaske lavet af lutter sølvpailetter.

Og en lille bitte, fin, gammel guld pailet-taske af mærket Whiting & Davis, den er nok fra sidst i 40'erne.

  Se lidt af min skosamling her


2010-02-28