Projekt sortglaseret tegltag 2008

Lige siden vi købte huset for 12 år siden, har Max drømt om sortglaseret tegltag. Og nu mente vi at taget surt nok og friværdien høj nok til at tage springet. Efteråret forinden snakkede vi med Snedkerbyg, som havde arbejdet på et tag længere nede af vejen. De havde fået fantastisk god kritik, så dem havde vi tillid til. Foreløbig vil vi varmt anbefale dem til alle der gider høre på os. Det kører bare fantastisk derudaf! Se projektets forløb herunder.

Lørdag den 3. maj 2008: Nedtagning af gamle tag
Søndag den 4. maj 2008: Renovering af loftrummet
Uge 19, 2008: Undertag
Uge 20, 2008: Nye kviste
Uge 21, 2008: Nye vinduer, tegl og tagpaptag
Uge 22, 2008: Der lægges tegl og repareres revner
Uge 23, 2008: Kvistene beklædes med eternit, karnappen rives ned
Uge 24, 2008: Ny karnap
Uge 25, 2008: Opmuring af soklen
Uge 29 og 30, 2008: Ballustre og kældertrappe
Uge 31 og 32, 2008: Kældertrappe og maling af facade
Uge 34 og 35, 2008: Kældertrappe og ballustre
Uge 37 og 38, 2008: Kældertrappe og rosenbed
Uge 42: Det færdige resultat!

Klik på lille billede for forstørrelse, billedet åbner i nyt vindue.

I maj kom Max' gamle svend fra hans lærlingetid og satte stillads op.
Det pynter jo gevaldigt på arkitekturen.
Lidt før-billeder af det gamle sure tag.
Det var rødt på den ene side og grønt på den anden.
Men det er også tæt på 80 år.
Den sure karnap og det endnu mere sure tagpaptag over entreen. Der gik stilladsarbejderne simpelthen igennem, så Max har forstærket det med plader.
Lørdag den 3. maj 2008:
Så går vi i gang. Max har samlet et hold gæve gutter, som startede med morgenmad og så gik de ellers i gang med nedtagningen.
De startede på sydsiden.
Max og Niels er nede og styrer den smarte motoriserede bør, de har lånt af gartnernaboen.
Affaldet blev knust før det blev læsset i containeren.
Så er den ene sidde ryddet.
Den ene sidde er ryddet færdig og der holdes pause.
Før de går i gang med nordsiden.
Max og Niels læsser af ude i containeren.
De fandt mange fuglereder, hvepse- og bibo.
Så er taget ryddet på nordsiden også.
Bart tag og drengene holder endnu en pause.
Sikkerhedssko i massevis.
Jeg havde lavet "julefrokost" til dem, som et par af dem udtrykte det.
Resten af dagen gik med at skovle gammelt skrammel, aviser, bøger, gulvtæpper, madrasser og LER i tonsvis ud af taget. Her er det helt bart.
Max var lettere paranoia, så selv om der var lovet fint vejr, lagde vi alligevel presseninger på.
 
  Søndag den 4. maj 2008:
Rod og et læs gammelt ler.
  Det flotte gamle tagvindue.
Mere affald klar til at blive læsset på traileren.
Jesper og Niels var friske og dukkede op igen.
Niels ryddede op og Jesper og Max startede på loftet.
Der blev lavet fint loftrum med isolering og plader.
  Uge 19, 2008:
Så går Snedkerbyg alias Martin og hans medhjælper Michael i gang med spærrerne.
Der kom 180 mm isolering i, plader og tagpap-undertag.
Her er det nordsiden.
 
Samme tur til sydsiden.
Sådan så vores forhave ud.
Og Max brugte stort set hver aften og weekend på at rydde op og køre affald til lossen.
Alt ubehandlet træ blev skåret op til brænde.
Uge 20, 2008:
Sådan kom der jævnligt varer. Med en stor lastbil og læsset ind i forhaven med en kran.
M&M er gået i gang med kvistene på sydsiden.
Det bli'r dælme en lækker forskel ift. før.
Tjah, sådan så der hele tiden ud.
Jeg scorede mange sjove gamle aviser og bøger fra 1930.
Martin laver kvist til nordsiden.
Der var savsmuld til en mindre manage.
 
M&M på taget i gang med kvisten.
Vi var ualmindelige heldige med vejret de første par uger. Så med M&M's hurtighed og flid fik vi lukket alt af inden der endelig kom regn.
Så er alle de nye vinduer og altandøren ankommet.
Uge 21, 2008:
Så er der kommet materialer igen, en ordentlig omgang tegl.
Forlimede tegl på række.
Så er der kommet nyt vindue i kvisten og lægningen af tegl er begyndt på sydsiden.
Der kommet nyt vindue i på nordsiden.
Her ses konstruktionen.
Det lille tagvindue er kommet i.
M&M knokler med at lægge tegl.
Michael med en trillebør fuld ...
klar til at blive hejst op.
Max tager det gamle tagpaptag over entreen af.
Det viste sig at være pilråddent og bygget af rustent jern og gamle aviser.
Så er det fjernet, vi måtte smide det hele ud.
Inde under taget fandt vi en mystisk og temmelig grim "gargoyle", en slags kattehoved, som sikkert har "pyntet" over den daværende hoveddør.
Jeg er oppe og klunse gamle aviser. De var alle fra 1934, så det må entre-tilbygningen jo også være.
Så er der endnu et læs affald til lossen.
M&M byggede hurtigt et fint nyt tag.
Så skrider det fremad med teglene på nordsiden.
Max er klar til at cruise ud på lossen. Han lå i fast rutefart næsten hver dag.
Tagpapmanden har været der, så taget er tæt.
Vi er stadig ualmindeligt heldige med vejret!
Max ordner skorstenen.
Uge 22, 2008:
Der lægges tegl.
M&M har nu arbejdet sig om på sydsiden.
Og Max render rundt og reparerer revner.
Max har rejst en pavillion, hvis nu det skulle begynde at regne.
Uge 23, 2008:
Så er kvistene beklædt med hvid eternit - det ser fantastisk ud!
  Mureren har muret op til det nye tag.
Karnappen rives ned. Max har lagt en gammel pressening han kan kaste det ned på.
Så er karnappen fritlagt, der var et par pilrådne spær.
Uge 24, 2008:
M&M har bygget ny karnap.
Der gøres klar til rygsten.
Der er kommet tegl på karnappen.
Uge 25, 2008:
Max har lagt gulv i skunkene.
Stilladset tages ned - jubiii!
Ballustrene er ankommet.
Alt det løse er hakket af soklen, så den er klar til at blive pudset glat.
Murermester Klat går i sving.
Uge 29 og 30, 2008:
Der gøres klar til ballustre ved hoveddøren.
Der måles og vates.
De gamle rustne stolper ved kælderdøren saves af.
Uge 31 og 32, 2008:
Murværket ved kælderdøren hakkes af og renses og der mures nyt op.
Vi var heldige at få noget rullegræs af gartnernaboen, græsset var temmeligt medtaget ved hoveddøren.
Max nåede lige at male facaden inden vi fik fødselsdagsgæster.
Uge 34 og 35, 2008:
Så er ballustrene ved kældertrappen ved at være på plads.
Max murer skråt over kælderdøren, så der også kan komme tegl på.
Der er ved at være klar til teglene.
Der pudses efter over teglene.
Uge 37 og 38, 2008:
Der lægges granitklinker på kældertrappen.
Der fuges efter.
De gamle røde tegl over havedøren skal også udskiftes til sorte.
Max er i gang med at etablere sit rosenbed (det er ikke mit!).
Uge 42:
Det færdige resultat set fra hjørnet af forhaven og fra indkørselsbedet.
Den fine hovedtrappe og Max' rosenbed.
Den superfine kældertrappe og vores flotte blomsterkrukke. Vi har investeret i to til som står på hver sin side af værkstedsporten.
Huset set fra baghaven.
Den flotte kvist i nærbillede.
Den slags projekter er altid bedst når de er færdige! :)


2008-10-26